I efteråret 2020 samarbejde jeg med tre musikterapeutstuderende fra Aalborg Universitet i forbindelse med en skriftlig opgave indenfor musikpsykologi.
I efteråret 2020 samarbejde jeg med tre musikterapeutstuderende fra Aalborg Universitet, der i forbindelse med en skriftlig opgave indenfor musikpsykologi, satte sig for at undersøge:
Hvilken rolle spiller klangskålene for oplevelsen af behandlingen ift. andre terapeutiske virkemidler, sammenholdt med klangmassørens beskrivelse af intention og praksis?
Det kom der en interessant rapport ud af, og de tre studerende konkluderede at (sammenkogt uddrag)
Klangmassage, som vi oplevede den hos Pia, indeholder meget mere, end blot massage. Klangskålene har en rolle, som terapeutisk værktøj, hvor klienten selv er inddraget i processen.
Den terapeutiske dimension ses især når både det auditive og det taktile sættes i samspil, og inddragelse af klientens tema. Behandlerens andre terapeutiske virkemidler kom til udtryk ved lav stemmeføring, nærvær, omsorg via let taktil og sanselig stimulans, og en praktisk terapeutisk metode med familieopstilling. For os var disse faktorer afgørende for oplevelsen.
Ud fra vores oplevelse af behandlingen med klangskåle kan vi konkludere, at skålene spiller en afgørende rolle for oplevelsen.
”Selve ideen om, at frekvensen fra en specialfremstillet syngeskål, skal gå ind og resonere med noget, for at bringe det i balance, stemmer rigtig godt overens med den fysiologiske indvirkning, som vi kender fra den vibroakustiske praksis.”
”Jeg mærker allerede, hvordan ro og fordybelse er noget jeg, personligt, har holdt ud i strakt arm for længe. Mærker hvordan Pia’s milde røst omfavner en del af mig, som jeg har forsømt, og føler mig pludselig sårbar i rummet.”
”Jeg har en følelse af svimmelhed, uden at føle mig dårlig. En lethed i hovedet. Jeg føler mig lys i tankerne.”
Jeg arbejder ud fra en dyb respekt for det enkelte menneskes unikke personlighed, og en tro på, at vi alle er i stand til at bruge vores medfødte kvaliteter til gavn for andre.